En vaskeægte Roskildenser!

En efterårsdag i 1938, mødtes nogle Roskildensere omkring et spil kegler på Cafe Dania, St. Gråbrødrestræde, man havde gennem længere tid så småt dyrket keglespillet under yderst primitive former på Dania enlige og ret dårlige bane, det gav motion på mere end en måde, idet man måtte skiftes til at stå ved keglestanden og rejse de væltede kegler efter hvert slag.

Blandt "stamgæsterne" var Peter Nielsen, Emil Sørensen, Emil Wolffhechel, der dengang havde sit eget værtshus i Algade, samt rutebilmanden O. Drostgård, Cykelhandler A. Kragh, Viggo Christiansen og nogle enkelte stykker mere.

De omtalte herrer blev enige om at starte en kegleklub, da interessen for spillet var voksende, specielt efter at Restauratør Petersen, Roarslund havde indrettet et nyt anlæg med en mahognibane i sin restaurant i Jernbanegade.

Det var noget ganske andet grej, end den ujævne fyrretræsbane på Dania. Efter hvert spil, blev de smukke mahogni planker omhyggeligt aftørret og dækket af med filtstykker, klar til næste hold.

Keglespillet blev herefter en rimelig seriøs sport, og mange af de kendte Roskildensere søgte til den nye Roskilde Kegle Klub, der var blevet stiftet den 2. 10. 1938.

Klubbens økonomi var støt stigende og allerede ved slutningen af året 1941 viser de gamle kasse bøger et overskud og en balance på kr. 1046,80. Revideret og sirligt underskrevet af revisorer C. Drostgård og Emil Wolffhechel.

Den månedlige baneleje på Roarslund var 27,00 kr. og kontingentet for medlemmerne var 5,00 kr. herudover betalte man 1,00 kr. i slagpenge pr. træningsaften.

Roskilde Kegleklub blev tilknyttet Københavns Kegleunion, og diverse mesterskaber blev afholdt i Brønshøj Sportshal, der allerede havde 6 baner, og matcher mellem Rødovre, Bagsværd, Brønshøj og så småt også Haslev, blev stadig tilbagevendende begivenheder.

Krigsårene fra 1940 til 45. nærmest styrkede sammenholdet og det gode kammeratskab mellem klubberne. I 1942 var medlemstallet i RKK oppe på 40 mand.

I 1946 udviser regnskabet en balance på kr.1613,35, denne gang revideret og underskrevet af Slagtermester Viggo Hansen og Stenhugger Karl Hansen.

Byen begynder at interessere sig for keglesporten.

Fremme ved året 1962 sker der spændende ting for keglespillerne. Den nye Roskilde Hal åbner med to dejlige baner i kælderen, dog stadig med brug af drengene som keglerejsere, og mange af den tids lærlinge kunne tjene otte kr. i timen ved det utaknemmelige job, at rejse de ustandseligt væltende kegler. Det kunne give en ekstra fem og tyve øre, hvis slaget var otte om kongen, dersom spilleren ikke ville betale, blev Kongen ikke sat på plads af drengene og spilleren måtte selv gå den lange tur for at kunne spille videre.

Først i 1964 investerede Roskilde Hallen i et moderne anlæg med automatiske keglerejsere, og dermed var det slut med en ekstra skilling til drengene.

Den 2. oktober 1963 fejrede RKK sit 25 års jubilæum i Roskilde Hallen under Ejendomshandler H.C. Jacobsens formandskab.

Blandt gæsterne sås stadig Peter Nielsen og Emil Sørensen der begge var med fra begyndelsen samt navne som Aksel Weidemann, den kendte Roskilde bokser i A.I.K, Restauratør Flemming Kubel, Installatør Søren Smidt, brødrene Robert og Holger Pedersen og nu var Peter Nielsens søn Svend Åge som anden generation blandt gæsterne, jo Roskilde Kegleklub levede i bedste velgående.

Roskilde Dame Kegleklub.

Den 28.11.1963, har klubben i bøgerne en udgift på kr. 127,50. Denne udgift dækker et tilskud vedr. Stiftelse af Roskilde Dame Kegleklub. Nu ville damerne til at vise hvad de kunne på en kegle bane. I de snart 35 år de har bestået, har de utallige gange "tampet" mændene i den Sjællandske turnering og ikke at forglemme den landsdækkende.

Omkring 1960 begyndte keglespillerne så småt at søge optagelse i Dansk Idræts Forbund, hvilket blandt andre Redaktør Gunnar "Nu" Hansen længe satte sig imod, for ham at se var det ikke særligt godt at få sådant et "Værtshusspil" ind under forbundet,

Bowlingspillerne der tidligere havde været sammensluttet med keglespillerne, havde dog opnået at komme ind i varmen i D.I.F. så kegle-folket kæmpede videre for deres sag,

Gennem medlemskabet af Dansk Kegle Forbund og ikke mindst Roskilde Idræts Union, oprandt omsider dagen, hvor Keglesporten blev anerkendt i D.I.F.

Drømmen der blev til virkelighed.

Som årene gik med spil i Roskilde Hallen, og efterhånden som byens fire etablerede kegleklubber HELLAS herrer og damer, RKK herrer og damer, mærkede den stadig stigende leje af de to baner i kælderen, voksede tanken og interessen for at få eget baneanlæg. Klubberne enedes om at oprette en fond til dette formål, gennem flere år knoklede omkring 200 medlemmer fra de fire klubber på Roskilde Festivalen alt imens man søgte Roskilde Kommune om egnede lokaler, blandt mange andre var daværende formand i RKK Poul Sivebæk og klubbens kasserer Carlo Hansen samt formand i Hellas, Malermester Bent Johansen, utrættelige forkæmpere. I efteråret 1982 oprandt dagen hvor keglespillerne fik tilbudt den gamle gymnastiksal på den nu nedlagte Allehelgens Gades Skole, den blev tilbudt som råhus, det var nu keglefolkets opgave at bygge den om til et moderne anlæg.

De fire kegleklubber lagde adskillige tusinde fritids arbejdstimer og mænd og kvinder med alle slags håndværksmæssige erfaringer deltog og det hele tog form under kyndigt opsyn af kommunens Arkitekter. De større håndværksmæssige opgaver, blev udført af lokale firmaer.

En mærkedag i keglespillernes historie, var lørdag den 14. maj 1983. Denne dag kunne de indvie deres eget anlæg, med fire moderne baner med elektronisk overvågning og automatisk keglerejsning, pressen kaldte det Europas mest moderne kegleanlæg.

Det var et kolossalt spring fra den elendige bane på Cafe Dania, til denne store dag, hvor blandt andre viceborgmester Henrik Christiansen side om side med byrådets Anna Skov sendte de første kugler af sted i selskab med Formanden for R.I.U. Knud Hansen. Jo keglespillernes årelange kamp, havde bevisligt båret frugt.

Fra moderne anlæg til moderne forening (2002–2026)

Efter mange års arbejde og et stort stykke benarbejde fra Husrådets side med Formand Poul Sivebæk i spidsen, har man i sommeren 2002, ved stor og ihærdigt frivilligt arbejde af klubbernes medlemmer, præsteret at opføre et helt nyt 8 baners anlæg i Refremas gamle fabriksbygning på Th. Nielsensvej. Med dette anlæg opfyldes et stort ønske, da man hermed får mulighed for at afholde store internationale stævner og kampe.

Efter indvielsen af det nye 8-baners anlæg i 2002 stod Roskilde Kegle Center som et af landets mest ambitiøse og fremsynede kraftcentre for keglesporten. Det var et anlæg, der ikke blot gav plads til store turneringer, men også til et stærkt lokalt fællesskab, hvor både nye og erfarne spillere kunne udvikle sig side om side.

Sammenlægningen – Et naturligt skridt fremad

I 2009 blev et nyt kapitel skrevet, da Roskilde Kegle Klub og Roskilde Dame Kegle Klub blev slået sammen til én samlet forening. Beslutningen var et udtryk for den udvikling, der gennem mange år havde præget sporten: fællesskab, ligeværd og ønsket om at stå stærkere sammen.

Sammenlægningen skabte en moderne klubstruktur, hvor alle medlemmer – uanset køn, alder og niveau – blev en del af samme fællesskab. Det styrkede både den sportslige kvalitet og den sociale kultur, og klubben oplevede i årene efter en stabil tilgang af nye spillere.

En sport i forandring

Gennem 2010’erne og starten af 2020’erne har keglesporten i Danmark været i konstant udvikling. Roskilde Kegle Center har spillet en central rolle i denne bevægelse. Centeret har været vært for utallige turneringer, regionsstævner og landskampe, og Roskilde har markeret sig som en af de mest aktive keglebyer i landet.

Klubben har samtidig arbejdet målrettet med talentudvikling, breddeidræt og sociale aktiviteter. De ugentlige træningsaftener har været omdrejningspunktet for et stærkt fællesskab, hvor nye medlemmer hurtigt bliver en del af kulturen, og hvor gamle traditioner stadig holdes i hævd.

Renoveringen i 2026 – Et løft til fremtiden

I 2026 tog Roskilde Kegle Center endnu et stort skridt fremad. Efter flere års planlægning og dialog med lokale samarbejdspartnere gennemførte centeret en omfattende renovering, der blev muliggjort gennem generøse sponsorater og frivilligt arbejde fra klubbens medlemmer.